top of page

Hvad betyder træning hos mig?

INDLEDNING TIL KROPPEN

Trænings- og bevægelsesformerne jeg underviser i er udvalgt med omhu og tanken om at bevare, forbedre eller genopbygge kroppens naturlige motoriske funktioner. Dårlige og gentagende bevægelsesmønstre, under- eller overstimulering af muskler, sammenfald af ryggen osv. kan resultere i såkaldte muskuloskeletale dysfunktioner som kun kan forværres med alderen hvis de bliver ignoreret. Se illustrationen til højre som et eksempel på hvor symptomer på smerter og ubehag kan vise sig ved dysfunktion.

 

Almindelig motion og træning af muskler, hvor tempoet er i fokus eller træningsformer med eksplosive bevægelser er godt og vigtig for kroppen, når kroppens motoriske funktioner arbejder som de skal, nemlig uden dysfunktion. Ud af ca. 100 mennesker viser det sig at der kun er en der ikke har symptomer eller døjer med  lidt dysfunktion. Dvs. uanset køn, alder og sundhedsmæssige baggrund har de fleste noget der "skal arbejdes med" for at kroppen kan fungere bedst. 

22103360.jpg

FOKUSPUNKTET VED MINE HOLDTIMER

Ved optimering af de motoriske funktioner har den menneskelige krop en langt bedre "holdbarhed" og kan styrkes, vedligeholdes uden den fejlbelastning som ofte kan opstå ved forkert træning. Jeg har specialiseret mig præcis på dette område. Dvs. mit mål er at optimere de motoriske funktioner, ved dyb muskeltræning hvor træning af muskler på den kropsbevidste måde er i fokus. Men hvad betyder det?

I virkeligheden kan kroppens muskler ikke adskilles fra hinanden eller kategoriseres som selvstændige muskler, da alt jo hænger sammen i kroppen. Når man f.eks. løfter en arm så er der bestemte linjer og slynger af muskler (muskler både i armen og hele vejen ned i overkroppen og underkroppen) som sættes i gang og påvirker hinanden i denne ene bevægelse. Men for at få forståelse for musklernes muskuloskeletale funktion under bevægelse skal der tages udgangspunkt i følgende tre store muskelgrupper:

  • Lokale stabiliseringsmuskler

  • Globale stabiliseringsmuskler

  • Globale mobiliseringsmuskler

For at kroppen kan fungere optimalt skal alle tre muskelgrupper være stærke, smidige og arbejde sammen med hinanden. Ved alm. motionering - hvor der sjældent tages hensyn til kropsstillingen, vejtrækningen og positionen af leddene samt legeme - bliver alle ovennævnte muskler desværre ikke nødvendigvis aktiveret samtidig og styrket på den optimale måde. Desuden bliver udstrækning af muskler ofte negligeret og det skaber for sig selv en muskuloskeletal dysfunktion. Man hører ofte folk at sige "Det kan jeg ikke gøre, jeg har altid været stiv i kroppen" men de fleste ved desværre ikke hvor meget fare der gemmer sig bag at have en stiv krop. 

Ved dyb muskeltræning styrker vi hovedsageligt vores lokale stabiliseringsmuskler som støtter vores skelet. For at opnå stabilitet og god balance i kroppen starter vi med fundamentet. Dette går ud på at træne kropsstammen (coren eller kernemuskulaturen) som hovedsagelig består af ryg, mave og hofte. Kropsholdningen og åndedrættet spiller en hovedrolle i musklernes arbejde. Derfor er det et MUST at tage hensyn til det når man træner. Vores hjerne, nervesystem, muskler mm. har et betydningsfuldt og komplekst samspil med hinanden. Ved træning af muskler af høj kvalitet og med fokus på udførelsen af bevægelsen kan kroppen lære at træne en del af dysfunktionerne og smerterne væk.

Mine timer baserer sig i første omgang på den individuelle indlæring og anvendelse af den hensigtsmæssige træningsteknik. Bevægelsernes korrekte udførelse "programmeres" derfor i starten igennem langsomme bevægelser indtil de bliver automatiske. Dette kan tage sin tid og man skal derfor ikke forvente hurtige resultater. På denne måde "når alt sidder der i kroppen hvor det skal" begynder kroppen selv at integrere de andre to muskelgrupper - de globale stabiliserings- og mobiliseringsmusklerne. Når det sker, giver det dermed større udfordringer og helkropstræningen bliver løftet op til et helt andet niveau. Man får langt mere ud af den samme øvelse og på øvet niveau bliver man også i stand til at gennemføre bevægelserne meget mere impulsivt og med større flow end i starten. 

Og ikke mindst slår man jo to fluer med et smæk ved træning af muskler på ovennævnte måde :-)

Hvis man også træner noget andet som f.eks. løb, dans, kampsport, styrketræning osv. oplever man at resultatet bliver endnu bedre og effektiviteten større ved brug af de træningsteknikker, som man kommer til at lære i løbet af undervisningstimerne. De bevægelsesformer jeg underviser i er hovedsagelig STOTT Pilates, bodyART og Hatha Yoga, men jeg bygger alt min faglige viden ind i timerne som derfor kan indeholde elementer fra bl.a. bindevævstræning og foamrolling, Paul Chek zone øvelser, Franklin-metoden, TRX osv. 

Bliv mere kropsbevidst, ret op på kroppens dysfunktioner og træn hele din krop igennem med os. Kontakt mig på info@beafisker.com hvis du er i tvivl om hvordan du kan komme i gang, eller tilmeld dig til en gratis prøvetime.

Jeg glæder mig til at se dig til helkrops- og muskeltræning på et af mine hyggelige hold!

bottom of page