OBS!!! Jeg beklager, men i øjeblikket tilbydes der ingen Reformer Pilates!
Om Reformer Pilates
For mere end 100 år siden blev pilates træningsformen opfundet og udviklet af den tyske Joseph Hubertus Pilates (1883-1967). Som barn var han præget af astma og engelsk syge men hans svaghed vendte han til det positive. Han udviklede øvelser som gjorde at han kom ud af sygesengen hvorefter han begyndte at arbejde og træne andre med sin egen metode. I den I. Verdenskrig genoptrænede Joe i en interneringslejr sårede soldater og senere benyttede han sin metode til træning af balletdansere. Til træningen byggede han sin egen træningsmaskine af gamle senge og fjedre som modstand. Ideen kom fra en periode af hans liv hvor han som patient benyttede sygesengens fjeder og stropper til at genoptræne sig selv med sine egne øvelser. Det var den gang hvor forfaderen af den i dag kendte Reformer maskine og dermed pilates bevægelsesformen ”blev født”. I dag knytter mange mennesker pilates til måtteøvelser og øvelser med stor bold men pilates har oprindelig været maskintræning og teknikken blev først på et senere tidspunkt benyttet på måtten.
Hvordan fungerer Reformer maskinen?
Reformer træningsmaskinen består af en glidevogn, to stropper og en fodbarre som ved hjælp af kroppens egen vægt og igennem sit fjederdrevne skinnesystem giver mulighed for unik modstandstræning for hele kroppen. Maskinens glidevogn kan justeres igennem fjedrene til forskellige styrker for at optimere modstanden til den individuelle træning. Dette giver mulighed for at udføre en lang række træningsøvelser og udfordre kroppens styrke, balance, koncentration og koordination.
Mere og anderledes end måttetræning
Reformer maskinen er et meget unikt og originalt træningsredskab med en utrolig effektiv måde til at få pilates træningen op i et højere niveau med mere præcision og kontrol i forhold til måttetræningen. Ved brug af Reformer maskinen opdager man langt flere muskler i kroppen og man får styrket kroppen på en helt anden måde. Reformeren adskiller sig fra alt andet træningsudstyr som er kendt i motionsverdenen. Pga. sin opbygning kan det også være et alternativ til styrketræning.
Hvem kan træne på Reformeren?
Reformer maskinen kan anvendes på ethvert niveau uanset om man søger mere udfordring eller om man har brug for genoptræning. Øvelserne kan tilpasses efter behov både for mere fysisk krævende træning eller til genoptræning af kroppens enkelte områder (muskler / led) efter en skade.