Beatrix E. Fisker
"Min opgave er blevet at formidle budskabet om at der for alle findes et liv på et højere niveau og kvalitet i en sund og stærk krop som ikke er uopnåelig."
Hej :-) Jeg hedder Bea Fisker og jeg vil gerne fortælle dig historien om hvorfor jeg har valgt at arbejde med krop og bevægelse.
En vanskelig start
Normalt kommer et barn til verden sundt uden at fejle noget. Den vokser, bliver stærkere, leger med andre børn, er energisk og bevægeligt. Ja, normalt er det sådan. Dog ikke altid. Omstændighederne kan gøre at alt begynder anderledes.
Jeg var 11 år gammel og havde efterhånden tit rygsmerter. En dag blev jeg henvist til sygehuset for at blive undersøgt af en speciallæge i Ortopædi. Han kom med den ikke mest opløftende nyhed. Rygsmerter skyldes en scoliose i rygsøjlen. Det gav en god forklaring på hvad mit bevægeapparat fejlede men jeg blev anbefalet at begrænse mig med hensyn til mine fysiske aktiviteter. I fremtiden skulle jeg helst undgå bevægelser med store belastninger – sagde lægen. Han nævnte bl.a. styrketræning på maskiner og fri vægte eller konkurrence træning hvor det handler om høje præstationer. I stedet for skulle jeg svømme eller spille basket bold for at styrke min ryg. Jeg skulle dog være forberedt til at jeg muligvis skulle få kunstig hofte når jeg var
omkring 30 år. Undersøgelsen sluttede med at jeg fik en henvisning i hånden til et sanatorium til børn med rygsygdomme for at lære specifikke rygøvelser. Dette har bestemt ikke været den mest selvtillid-boostende oplevelse til en i forvejen genert og hæmningsfuld 11 årig pige.
Fiasko efter fiasko
Jeg følte ikke at øvelserne hjalp og jeg må indrømme at jeg desværre heller ikke var særlig flink til at lave dem regelmæssigt. Det var svært at acceptere at jeg måtte gøre tingene anderledes end andre børn. Hver gang jeg tog mig sammen endte mit forsøg i fiasko. Svømmetimer føltes som et mareridt da jeg havde vandskræk og basket bold har også efterladt sine spor. I min by fandtes den gang kun et basket bold hold som selvfølgelig bestod af professionelle spillere med mindst 5 års erfaring. Jeg må indrømme at jeg slet ikke kunne følge med. Til sidst gik jeg bare rundt på banen som et spøgelse og mistede resten af mit håb om at blive rask. Jeg opgav trods alt aldrig og søgte fortsat efter en løsning. Det resulterede i at jeg bl.a. dyrkede yoga, kampsport og tog på et senere tidspunkt alligevel et forsøg i at styrketræne. I starten af tyverne nåede jeg at træne 3 gange om ugen i et fitnesscenter med en personlig træner som kendte til mine problemer.
Frustration og opgivelse
Som årene gik, blev mine rygsmerter trods træningen værre. I en alder af 25 år endte jeg med at have konstante nakkespændinger, lænde- og rygsmerter som har præget mine hverdage. Til sidst blev også mine skuldre og knæ påvirket. Jeg begyndte at leve på smertestiller og følte mig hele tiden træt. Til sidst opgav jeg og vendte ryggen til min træning. Jeg levede bare mit liv videre i et kontormiljø med fokus på et karrierejob. På overfladen så alt fint ud. Arbejdsmæssigt rejste jeg rundt mellem flere lande og har haft et ansvarsfuldt job som marketing medarbejder med anerkendelse for mit arbejde. Men i dybden lignede jeg mere en zombie som hver aften smed sit jakkesæt samt højhælede sko og faldt om af træthed og smerter i kroppen i sengen. Jeg opgav håbet og jeg opgav mig selv.
Opvågning
4 år senere ringede alarmklokken. Tilfældigvis blev der taget et billede af mig som vækkede mig. Jeg kunne have været min egen mor. På det tidspunkt føltes min krop gammel, bevægelserne var tunge og jeg var kun 29 år. Jeg fik nok. Sådan kunne jeg ikke leve resten af mit liv. Jeg gennemførte en slags mindfulness kursus og begyndte at meditere. Jeg tilbragte mere tid i naturen og startede senere at jogge. Det gjorde jeg under hensyn til mine skavanker stille og rolig 2-3 gange om ugen og bevægelsen føltes helende. En dag var jeg på joggetur på sportsbanen tæt på vores hjem og mødte tilfældigvis en gammel klassekammerat som jeg sidst så 15 år siden. Jeg huskede ham fra folkeskolen. Allerede den gang var han konkurrence løber og studerede senere idræt i udlandet. Han har opnået utrolig meget som idrætsudøver på det internationale plan og boede på dette tidspunkt i Australien. Min mavefornemmelse sagde at han var den rigtige person at spørge om vejledning. Jeg fortalte ham min historie og sagde at jeg drømmer om at finde en passende bevægelsesform der løser mine problemer og som jeg også kan dyrke når jeg bliver ældre. Hans anbefaling var helt klart pilates.
En ny begyndelse
Pilates? Hvad søren er det? Jeg har kun hørt om Pontius Pilatus i historie timerne. Jeg tog sagen i egen hånd og begyndte at google. Jeg læste mange spændende ting om det. Til sidst fandt jeg frem til både et privatstudie og et instruktøruddannelsessted som tilbød STOTT PILATES® træning. Begge to i min nærhed. Det var en underlig beslutning men føltes alligevel rigtig at springe ud i en instruktøruddannelse. Uden at jeg vidste hvad der ventede på mig. I begyndelsen tænkte jeg at bevægelserne var for langsomme, kedelig og tog alt for lang tid. Jeg tvivlede på om jeg tog en god beslutning. Desuden syntes jeg ikke at jeg kunne mærke noget som helst i min krop. Jeg var til mere impulsive bevægelser hvor man efter en hård træning med sved på panden føler sig fuldstændig træt.
Efter et par uger opdagede jeg dog at det var længe siden jeg havde haft nakke,- og lændesmerter. Jo længere tid der gik jo mere bemærkede jeg at alle de skavanker som har plaget mig siden min barndom forsvandt eller blev nedsat. Dørene har åbnet sig til en helt ny verden da jeg fandt vejen til denne bevægelsesform. Jeg blev stærkere, mere bevægelig og min krumme ryg blev til en flot kropsholdning. Nogle venner spurgte mig hvad jeg gjorde med mig selv. De mente at jeg ser yngre, sundere og højere ud. Stott Pilates er en af verdens mest anerkendte internationale pilates discipliner og at lade den komme ind i mit liv var den allerbedste beslutning jeg nogensinde kunne tage.
Mission
I begyndelsen var pilates et ”must” for at få smerterne væk men senere blev det til en aftenhobby og til sidst en profession. Efter knap 17 år tog jeg beslutningen om at forlade kontorbranchen for at kunne give al min tid og energi til det som har ændret mit liv i sådan en høj grad.
I dag ved jeg at alt jeg skulle gå igennem pga. min rygskævhed såsom rygsmerter, nakkespændinger, migræne hovedpiner, knæ menisken, frossen skulder osv. var for at lære alt igennem min egen krop. Min opgave er blevet at formidle budskabet om at der for alle findes et liv på et højere niveau og kvalitet i en sund og stærk krop som ikke er uopnåelig. Man behøves ikke at acceptere at man har nakkespændinger eller rygsmerter, man behøves heller ikke at tage medicin for alt og mottoet ”Ja men sådan er det bare” er også kun vores eget valg. Løsningen kan ikke altid forventes af andre. Med tålmodighed, viden og med fokus på vores indre kan vi lave vores egne mirakler.
I løbet af årene blev jeg ved hjælp af pilates endnu stærkere. Jeg mærkede på min egen krop at pilates ikke kun består af skånsomme og langsomme bevægelser. Det er en af de mest udfordrende træningsformer som på et professionelt højt niveau mere kan komme til at ligne akrobatik og udholdenhedstræning.
Efter jeg fik en stærkere krop blev jeg inspireret til at udvide både min træning og min uddannelse med yderlige funktionelle træningsformer såsom bodyART®, Foamrolling, Hatha yoga osv. De har alle sammen noget tilfælles: man træner kroppen med egen kropsvægt funktionelt. Øvelserne er skånsomt, forebyggende, styrkemæssigt udfordrende og har fokus på udførelsens høje kvalitet.
I dag i en alder af 48 år tør jeg at sige at jeg aldrig nogensinde har følt mig i bedre fysisk kondition. Jeg kan belaste mig mere og mere og jeg kan bevæge mig endelig smertefrit …og for resten, jeg har stadigvæk min egen hofte :-)
Jeg håber min historie har vist dig at alt er muligt. Kun angsten og uvidenhed kan holde en tilbage. Vil du også gerne komme af med noget lignende eller vil du bare blive mere kropsbevidst for at øge din træningspræstation? Så er du velkommen til at kontakte mig. Jeg ser frem til at mødes med dig og vise dig vejen til en smertefri og mere ungdommelig krop. Der venter dig en spændende rejse igennem en komplet krops & livstils makeover.